5, 6, and 7 months

Hej igen alle sammen.. 


Så er der både gået 5, 6 og 7 måneder af min ophold her i Seattle som Au Pair og der er sket en hel masse både spændende og mindre spændende ting. De ting jeg sådan egentlig har tænkt mig at skrive om er at pigerne, Trine, Pernille og Maria har været her fra den 1. marts til den 10 marts og mor har været her fra den 14. marts til den 26 marts. Det har været rigtig dejligt at have besøg hjemmefra og det gjorde mig både klar over hvor meget jeg savner det derhjemme men også hvor meget jeg egentlig elsker at være her.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte, med jeg ved at jeg kan fortælle jer at jeg har købt ny iPhone 5s og ny MacBook Air, så det her dokument bliver skrevet fra min nu snart 2 dages gamle computer.

Så altså pigerne kom lørdag den 1. marts og lige så snart jeg så dem inde i lufthavnen begyndte jeg at græde. Det var så mærkeligt endelig at se nogen man har snakket skulle komme i 4 måneder. Lige pludselig var det virkeligt og så stod de der!! De blev også rigtig glade for at se mig og genforeningen var fantastisk.. På vej hjem mod 618 NW 75th st besluttede vi os for at kører ud og spise noget aftensmad selvom klokken var mange. Vi snakkede hele aftenen og det var bare så dejligt at være sammen med dem igen. Søndag morgen sov vi lige til vi vågnede - ikke noget ur eller noget. Pigerne vågnede så klokken 7 og da jeg lige var ved at tro at de aldrig ville gå i seng igen faldt de i søvn og så sov vi til klokken 10.. jeg har hverken skrevet ned hvad vi har lavet eller skrevet dagbog så jeg håber jeg får det hele med.. vi har været i Discovery park og gå tur, Kerry Park og se udsigt, Seattle Center, Downtown, Pike Place, water front, Starbucks og ren afslapning selvfølgelig. Vi var også hjemme hos Mathias og spise aftensmad en aften og en anden aften var vi ude og spise med mine veninder herover.. Det var så dejligt at være sammen med dem igen og tiden gik simpelthen så hurtigt!! Den 3 marts havde jeg været i USA i 6 måneder og derfor var vi nu tættere på min hjemtur end min afrejse.. 
Torsdag kørte Maria og jeg ind til lufthavnen og hentede den bil de havde lejet og da vi kom hjem pakkede vi og kørte afsted mod Portland. I Portland hyggede vi, snakkede, grinte, shoppede, shoppede og shoppede. Trine, Pernille og jeg købte alle 3 en ny iPhone 5s så den Appelstore havde lige 3 gode kunder.. Mandag morgen skulle jeg tilbage til Seattle så jeg skulle med toget klokken 8am. Det var så svært at sige farvel til dem inde i lufthavnen og bestemt ikke sjovere end sidste gang jeg skulle sige farvel. Jeg græd og græd og græd og det var … arrrrrrgh … når men jeg satte mig ind i toget og kom sikkert og relativt hurtigt hjem til Seattle hvor mit arbejde startede klokken 3 på trods af træthed..

Ugen imellem pigerne tog afsted og min mor kom gik virkelig hurtigt. Jeg skulle jo nå at ses med alle mine amerikanske piger og med Mathias inden jeg igen fik besøg. Og så havde Molly fødselsdag og fyldte 10 år!!

Fredag efter jeg havde hentet børnene fra skole kørte vi alle 4 ind og hentede hende i lufthavnen. Der var et eller andet der tog mega langt tid så hun kom meget senere ud end vi havde regnet med. Børnene var klar til at give op og tage hjem uden hende, men heldigvis gjorde vi ikke det. Da hun så endelig kom ud begyndte jeg at græde lige så snart jeg så hende. Det var så dejligt at se hende igen og jeg kunne slet ikke forstå at se hende i virkeligheden og ikke bare på en skærm over skype. At hun rent faktisk var der når jeg rørte ved hende og at det ikke var højtalerne på min computer der snakkede. Det var helt fantastisk. Børnene var også glade for at se hende og der blev snakket både dansk og engelsk hele vejen hjem i bilen. Da vi kom hjem fik vi noget hurtig aftensmad og fik snakket lidt inden vi skulle i seng. Lørdag tog vi til Snoqualmie falls selvom det egentlig regnede vi var der ikke særlig længe så i stedet for at være der kørte vi til Southcenter Mall, fik en kaffe og shoppede. Det var rigtig hyggeligt bare at være sammen med hende igen. Vi skulle hente Pizza til Mollys fødselsdagsfest som blev holdt samme dag. 
Vi var med til at spise pizza og havde sammen med pizzaen købt noget laks og krabbe som vi spiste senere om aftenen sammen med Norm og Tracy. Med mor kan jeg heller ikke huske hvad vi har lavet alle dage for vi har simpelthen nået så mange ting. Jeg skal prøve og huske alle tingene men jeg kommer på ingen måde til at huske dagene vi gjorde det på.

Vi har været på Underground tour i Seattle hvilket jeg faktisk synes var rigtig spændende. Så har vi været med ride the ducks som er en båd/bil der kører rundt I seattle på sådan en slags sightseeing tur og så kører den også ned I Washington lake hvor man kunne se skyline og Gasworks park.

Søndag var vi inde og se Lion King musical hvilket var en rigtig god oplevelse. Jeg synes virkelig det var en god musical og den fulgte filmen rigtig godt.

Vi har selvfølgelig været på pike place market og nede ved water front. Vi var ved water front en dag for at spise frokost og vi fik noget crabfeast hvilket var helt veldt lækkert. De kom med en stor spand med seafood og krabbe og smed det på vores bord. Så fik vi en hammer og så var det ellers bare om at komme i gang. Da vi gik op mod bussen gik vi forbi gumwall. Vi havde ikke noget tyggegummi så vi kiggede bare.

Den 18 marts var det min fødselsdag og den blev fejret på rigtig dansk maner. Mor og jeg spiste boller til morgenmad og vi skypede med far og Matilde mens jeg åbnede gaver. Det var lidt ligesom at være derhjemme. Tobias var på studietur så han kunne ikke være med på skype. Efter vi havde sagt farvel begyndte mor og jeg at gøre klar til aftensmad, bage boller, lagkage og chokoladekage. Vi pustede balloner op hvor der stod tillykke på og hang dem op i køkkenet. Det var rigtig hyggeligt. Om aftenen kom Mathias til aftensmad og vi fik lækker mad og vin. Efter vi havde spist kom mine danske piger, Lina, Julia, Anne og en af Linas veninder fra Danmark som var på besøg og fik boller og lagkage. Det var rigtig dejligt og der blev sunget både den danske og den engelske fødselsdagssang for mig. Selvom jeg ikke blev fejret på dansk jord kunne min fødselsdag nok ikke have været bedre..

Efter mor og jeg havde været turister i min nye hjemby tog vi til Olympic National Park for at opleve det. Her må jeg nok indrømme at hvis i vil vide hvad vi har lavet skal i spørge mor, for jeg var bare med.. jeg ved at vi har været i Forks, hvor Twilight foregår, vi har været i Huh rainforrest og ved hurricane ridge. Vi har set en masse vandfald og nogle flotte naturområder. Det var en rigtig god tur og det var super dejligt at komme lidt væk fra Seattle.

Mandag slappede vi af, spiste popcorn, sov og fik printet billeder ud til scrabbook og billedbøger. Tirsdag stod også på ren afslapning hvilket var rart at vi godt kunne være her sammen og bare være i stedet for at skulle ud og lave noget hele tiden. Onsdag fulgte jeg børnene i skole og så tog mor og jeg ud og spiste morgenmad på et af mine yndlingssteder. Vi kørte til University Village og kiggede på tøj og så kørte vi hjem. Jeg hentede børnene og så skulle vi kører mor til lufthavnen. Det var slet ikke sjovt at sige farvel til hende og selvom jeg glædede mig rigtig meget til at komme tilbage til min hverdag som jeg jo holder rigtig meget af synes jeg godt nok det var mærkeligt at skulle sige farvel igen. Jeg græd lige så snart jeg skulle sige farvel, men børnene var rigtig gode og gav mig et kæmpe kram. Det var så mærkeligt at hun skulle hjem igen… øv øv øv øv .

Onsdag aften kørte jeg hjem til Mathias og var hos ham, Torsdag var jeg sammen med Julia jeg havde vist også planer i weekenden. Jeg kan ikke rigtig huske det.

Mathias havde taget tidligere fri fra arbejde så han kunne kører mig til lufthavnen. Fredag morgen arbejdede jeg som jeg plejer, så skypede jeg med mor og far og pakkede mine ting. Jeg hentede børnene fra skole og så kom Mathias og kørte mig ind til lufthavnen.. Da jeg havde checket ind sagde den at mit fly var 2 timer forsinket og så kunne jeg så sidde der og glo alene. Øv øv øv.

Da jeg endelig kom frem til SF gik det hele bare galt.

I den weekend der lige har været har jeg været i San Francisco for at få 40 ud af mine 72 timer. Det hele var lidt noget rod – men det kommer jeg til.

Jeg ankom til SF klokken 22.30 og var fuldstænding smadret. Jeg kom ind på hotellet, checkede ind og fik nøglen til mit værelse. Da jeg så kom op til værelset virkede nøglen ikke. jeg gik ned til receptionen og fik en ny nøgle som så heller ikke virkede.. Så 3. gang jeg gik der op var der en mand der gik med mig for at hjælpe og da så vi kom derop bankede vi på døren fordi det lignede at der allerede var nogen derinde.. Da døren så endelig blev åbnet sagde jeg. "Hi I'm your new roommate" og hende pigen kiggede bare på mig og sagde at hun allerede havde en roommate. Ham manden og jeg gik tilbage til receptionen og forklarede situationen og pludselig kunne de godt huske at de havde givet mit værelse til en pige der ikke havde noget sted at sove fordi de ikke troede at jeg kom.

Så sagde de fanme til mig at jeg skulle finde et andet hotel at sove på for de havde ikke noget værelse til mig. Jeg begyndte at græde og sagde at jeg gerne ville tale med mannageren. Han sagde bare at jeg jo måtte ringe til nogen jeg kendte og spørge om jeg kunne sove hos dem for det var ikke deres problem.. jeg blev stik tosset, samtidig med at jeg jo også var mega ked af det.. jeg kendte jo ikke nogen og jeg sagde til ham at jeg ville sende en klage og at det var for dårligt.. jeg ville få Cultural Care til at holde deres arrangement et andet sted fordi det virkelig var dårlig behandling.. JEG VAR VIRKELIG TOSSET... pludselig havde han et værelse og alt var fint.. det var noget være lort og da jeg kom op på værelse græd jeg så meget at naboen kom og bankede på døren for at hører om jeg var okay. Næste morgen var det hele selvfølgelig okay og jeg mødte en masse nye mennesker hvilket jeg jo rigtig godt kan lide.. jeg lærte en hel masse om mit kamera, om hvordan man indstiller det, så lærte jeg noget om time mannegement og en hel masse tegnesprog. Det var rigtig spændende at lærer alle de forskellige ord og virkelig fedt at man kunne snakke lidt sammen på tegnesprog efter de 6 timer var overstået..

Vi boede 10 minutter fra lufthavnen i south San Francisco så der var ikke tid til at komme ind og se byen. Heldigvis har jeg været der før så det gjorde ikke rigtig noget for mig, men der var mange af de andre som blev meget skuffet over at være taget så langt uden at kunne opleve byen.

Jeg kom hjem i går mandag klokken 9 am og skulle selv finde min vej tilbage til 618 NW 75th st. Jeg tog bare Light Trail fra stationen til downown og så en bus hjem. Super nemt og hurtigt. Da jeg kom hjem pakkede jeg en ny taske og kørte så til Packwood hvor jeg mødtes med familien.

Vi mødtes et stykke derfra hvor vi så sejlede lidt i både kano og kajak. Det var rigtig flot vejr og det var super dejligt at være ude på vandet. Jeg sejlede med børnene i kanoen og Charlie blev ved med at skrige: ”WE GONNA TIP!!! WE GONNA TIP!!” She was so afraid that we would all fall into the water but I told her that I’ve tried it a lot of times before so she’ll be ok. We started singing ”Ro ro ro your bout gently down the stream – something something something.. and then I sang – When you see a crocodile don’t forget to scream. ARRRRGH… Den version havde de aldrig hørt før så det synes de var mega sjovt og så var det pludselig ikke så slemt at sejle i kano..

Vi har også sunget … Vi trækker skuffen ud og vi skubber skuffen ind, mens røgen stiger opad sådan her ….. vi har bare oversat den til engelsk så i dag da vi kørte til noget der hedder Great Wolf Lodge og børnene synes det var en lang tur begyndte de at synge den på bagsædet.. det var super hyggeligt og det gjorde mig rigtig glad at de tager de ting jeg lærer dem til sig…

I dag onsdag skulle jeg hjælpe med børnene fra omkring klokken 8am så jeg stod op 8.30am og gik ned og spiste morgenmad. Børnene sad og spiste så alt var fint. Efter vi havde spist skulle vi male påskeæg. Tracy havde i går kogt 15 æg som børnene kunne male og mens de malede dem fandt jeg ikke-kogte-æg frem og begyndte at puste dem. Jeg fortalte at det var den måde vi plejede at gøre det hjemme hos mig og så ville børnene jo også prøve det. Så vi pustede æg, malede dem og hang dem op i vinduet. Det var rigtig hyggeligt og jeg følte lidt at det var ligesom at være hjemme.. Da klokken var 11 spiste vi frokost og derefter kørte vi til Great Wolf Lodge. Det er er stort vandland hvor børnene elsker at være. Norm er ikke med og af en eller anden grund er stemningen meget mere afslappende og det er rigtig hyggeligt.. Vi har grinet helt vildt meget og bare slappet af og badet. Det var dejligt at være lidt barn igen..

Tirsdag nede i hytten fik jeg lov til at sove længe så jeg stod først op klokken 10. Jeg spiste noget hurtig morgenmad og så tog Tracy, børnene og jeg ud og cyklede. Norm skulle arbejde og var i mega dårligt humør fordi internettet ikke lige virkede lige så hurtigt som han gerne ville have det til.. (lidt ligesom når Tobias har spillet spil inde på hans værelse og han har været ved at smadre controlleren :D jeg kunne ikke lade være med at tænke på det da jeg hørte Norm stampe hårdt i gulvet..) Vi cyklede ned på legepladsen hvor vi så legede gemmer og andre lege inden vi efter 2 timer cyklede hjemad igen for at få frokost. Efter frokost gik vi ned til åen hvor børnene legede i et par timer mens jeg bare lå i sandet og fik røde kinder. Det var helt vildt dejligt og solen varmede så det var perfekt og jeg må da indrømme at jeg lige fik mig 20 minutters søvn.. Da vi skulle til at gå hjem gik jeg med 3 børn der var fuldstændig gennemblødte fra top til tå.. De havde haft det sjovt og det var det vigtigste.  Da vi kom hjem lavede vi bål ude i haven og vi fik S’mores.. hvilket er marshmallows mellem 2 kiks med chokolade. Det var virkelig lækkert.. Jeg fortalte dem om snobrød og jeg tror at næste gang vi tager derned at vi laver snobrød sammen, for det havde de ikke prøvet før. Det var rigtig hyggeligt og jeg sad og sang lejerbål-sangen og en masse andre sange vi altid har sunget som familie når vi har haft bål ude i haven.

Lige nu ligger børnene inde i deres værelse og ser fjernsyn og Tracy og jeg ligger i hver vores seng og slapper af. Hun læser en bog og jeg har endelig fået taget mig sammen til at skrive til jer.. Og det der med at min computer kun er 2 dage gammel er ikke længere rigtigt. Det har taget mig en uge at få skrevet alle de her ting ned men nu er i da også blevet opdateret igen..

I morgen skal vi igen i vandland i nogle timer og så skal vi tilbage til hytten hvor Norm stadig er. Jeg tror ikke rigtig vi skal lave noget når vi kommer tilbage andet en afslapning og lege kunne jeg forestille mig.. Fredag når jeg har fri på et tidspunkt kører jeg tilbage til Seattle hvor jeg har fri i weekenden. Det bliver dejligt at komme hjem og slappe lidt af uden børn omkring mig, selvom den her uge faktisk har været rigtig hyggelig sammen med familien.

Lørdag skal jeg skype med min far som har fødselsdag, mødes med Gwen min LCC hvor vi skal snakke om alle mulige forskellige ting og efter det skal jeg nok være sammen med en af de danske piger.. Muligvis i byen om aftenen sammen med en af mine amerikanske venner.. Søndag skal jeg bare slappe af på trods af at det er påske og så kommer Mathias og henter mig om aftenen.

Som i nok kan hører har jeg nok at se til og når jeg ikke har tid til at skype er det jo ikke fordi jeg ikke vil snakke med jer – men mens jeg er her nyder jeg det altså så meget som jeg kan… Jeg har været her i over 7 måneder nu og tiden går alt for hurtigt. Jeg kan godt mærke at jeg bliver mindre og mindre klar til at tage hjem jo tættere jeg kommer på slutningen af mit år.. puha det bliver ikke sjovt hverken at tage hjem eller at tage beslutningen om at blive. Men lad os nu se hvad der sker.. Jeg tror at det at jeg er taget herover er en af de bedste beslutninger jeg har taget i mit liv indtil videre..

Jeg sender fødselsdagstanker til alle jer jeg ikke har fået skrevet tillykke til og til alle dem jeg kommer til at misse fra nu af. Husk at jeg tænker på jer selvom der ikke kommer en besked i indbakken..

Lots of Love

XOXO Stine Asmussen