Hej alle sammen. (:
Saa er jeg her, og jeg har det godt.
Det har vaeret en lang rejse baade fysisk og psysisk at komme hertil, og jeg tror jeg har vaeret gennem alle eksisterende foelelser i mit foelelsesregister de seneste par uger..
Jeg kan ikke helt huske hvornaar det hele startede, men jeg ved at jeg efter at have vaeret kommet hjem fra ferie, var jeg ikke helt den samme. Jeg var meget foelelsesladet og mit humoer skiftede hurtigt alt efter hvad jeg lige synes eller ikke synes.
Jeg brugte en masse tid sammen med min familie, mine venner og veninder inden jeg skulle afsted og jeg er rigtig glad for at de alle sammen har bakket mig op i min beslutning..
Saa kom dagen hvor jeg skulle flyve. Vi spiste faelles morgenmad hjemme hos mor og det var rigtig dejligt lige at faa snakket lidt sammen igen inden jeg skulle afsted. Jeg kunne ikke rigtig spise noget fordi jeg var saa nervoes. Efter vi havde spist, pakkede jeg min taske faerdig, vi pakkede bilen og koerte afsted mod lufthavnen.. Da vi kom der afleverede vi min baggage og saa kunne jeg godt maerke at det hele kom meget taet paa. Der var nogle andre piger i lufthavnen som ogsaa skulle vaere Au Pair og det skulle senere vise sig at jeg skulle side sammen med dem i flyet hele vejen. men det taenkte jeg bestemt ikke paa der. Wielsoee, Kris, Pernille og Trine kom ind for at sige farvel til mig inde i lufthavnen. Det var rigtig dejligt men ogsaa rigtig svaert.. Vi satte os alle sammen ned og snakkede inden jeg skulle goere mig klar til at tage afsted. Det var rigtig svaert at sige farvel til pigerne, men jeg havde aldrig forestillet mig at det skulle vaere saa svaert at sige farvel til sin familie. Jeg havde slet ikke lyst til at gaa fra dem!! Det var saa svaert og jeg kunne ikke lade vaere med at graede.. Det var nok vaerst da jeg stod paa rulletrapperne og ikke laengere kunne kramme dem. Det var saa svaert at tage afsted.. men det gjorde jeg..
Da jeg havde fundet gaten satte jeg mig og ventede paa at vi skulle boarde. De andre piger kom sammen, men de satte sig ved mig og vi begyndte at snakke om hvor vi skulle hen, hvor mange boern vi havde og hvilke forventninger vi havde til det hele. Vi var alle sammen meget spaendte.. vi snakkede om at det var meget lettere at tage afsted naar man ikke skulle goere det helt alene, men at man var sammen med nogen der var i samme baas som man selv var.
Turen til London var ikke saa slem. Jeg kunne godt nok ikke sove, men jeg laeste i min bog jeg har faaet af Trine. (den er btw mega god og snart laest faerdig - har kun 120 sider tilbage)!!
Da vi ankom til London skulle vi loebe efter vores fly til New York fordi vi var forsinket. Vi naaede heldigvis det hele og kom godt afsted mod det store USA.
Da vi ankom til USA skulle vi igennem paskontrol og VISA tjek. Vi var heldigvis alle sammen legale og maatte gerne komme ind. Det tog bare saaaaaaa lang tid.. (det ser lidt maerkeligt ud naar man ikke har noget aa) :b
Da vi havde faaet vores baggage stod der en mand fra Cultural Care og krydsede os af paa en liste for at sikre sig alle var kommet. Da alle var samlet skulle vi med busser ud til Cultural Care Training School. Den laa ca halvanden time i bil fra NYC, men det gjorde ikke saa meget. Vi fik noegler til vores vaerelser og besked om hvor vi skulle spise morgenmad og vaere dagen efter..
Jeg synes egentlig det der skulle ske paa skolen var lidt ligegyldigt for mig. Meget af det vi laerte handle om hvordan man havde boern op til 3 aars alderen. Mine boern er 7 og 9, saa det var ikke lige saa vigtigt for mig. Jeg sad ved bord sammen med nogen fra Frankrig og de forstod slet ikke noget af det der blev sagt omkring dem. Det var lidt synd for dem - men jeg synes det var mega sejt at de var taget afsted naar de ikke forstod noget. (det er jeg ikke sikker paa at jeg ville have gjort)
Det var lidt svaert at vaere i gruppe med dem, fordi de jo naesten ikke forstod noget, men det var ogsaa en rigtig god traening for mig fordi jeg laerte at forklare en masse ting paa andre maader saa de kunne forstaa det. De andre fra bordet var fra Mexico og Tyskland og de var egentlig okay til Engelsk. De forstod bare ikke hvorfor os fra danmark var saa gode til det! :D
Saa kom tiden hvor jeg skulle flyve mod Seattle. jeg skulle flyve sammen med 3 andre piger fra skolen. Vi snakkede ikke saa meget sammen fordi vi alle var saa nervoese for det der skulle til at ske. Vi skulle flyve fra NY til Minneapolis og derfra til Seattle.
Da jeg ankom til Seattle (loerdag den 7 sept.) stod Tracy (mor), Molly(9 aar) og Gus og Charlie (tvillinger paa 7 aar) og ventede paa mig. Charlie havde lavet et skilt hvor der stod Welcome Stine, men hun havde glemt det i bilen, saa jeg fik det foerst da vi koerte hjemad. Tracy fortalte mig hvad alle de ting var vi koerte forbi, men jeg kan ikke huske noget af det. Jeg var helt opslugt af alle de nye oplevelser jeg skulle til at have.
Da vi kom hjem til huset var Norm (far) hjemme og de viste mig hurtigt rundt i huset og puttede boernene. Klokken omkring var 8.20 pm og de plejer at vaere i seng omkring klokken 7.30 pm. Der var 3 timers tidsforskel fra New York til Seattle saa da jeg landede var jeg rigtig traet.. (der er 9 timers forskel til Danmark)
Jeg gik i seng naesten med det samme, saa jeg kunne komme op og vaere frisk dagen efter.
Jeg vaagnede mega mange gange i loebet af natten og da jeg vaagnede ved 7.30 tiden stod jeg op. jeg kunne hoere at boernene allerede var oppe saa jeg stod ogsaa op. Vi spiste morgenmad og boernene, Tracy og jeg koerte til en legeplads taet ved vandet hvor de kunne lege. Vi gik ogsaa ned til vandet og legede og boernene var glade. Tracy og jeg snakkede ... eller det var mest hende der snakkede og mig der bare sagde ja og nej :D
Mandag skulle boernen op og i skole. Jeg hjalp ikke med saa meget, men saa til hvordan det hele foregik om morgenen. Jeg gik med da boernene skulle i skole saa jeg lige kunne se hvor skolen laa. Tracy og jeg koerte i banken og aabnede en konto til mig og bagefter koerte vi til en telefon butik hvor hun koebte en iPhone til mig. Jeg har amerikansk nummer og internetadgang saa det er dejligt nok. Mandag aften gik fint og jeg gik igen tidligt i seng.
Tirsdag hjalp Tracy med at faa boernene op, men jeg fulgte dem selv i skole. Det var slet ikke noget problem og de var rigtig soede.
Imens boernene var i skole ringede far til mig. Jeg begyndte at graede lige saa snart jeg hoerte hans stemme. Jeg savner dem saa meget. Vi snakkede lidt og aftalte at snakke igen naar de andre kom. De skulle spise aftensmad sammen. Mor ringede anden gang, og der begyndte jeg igen at graede. Jeg graed under hele samtalen, baade med hende, Matilde, Tobias og far. Jeg blev rigtig ked af det og jeg synes det var super maerkeligt at de skulle spise sammen uden mig.. (ikke at det ikke er sket foer, men nu havde jeg ikke engang muligheden) Det er helt sikkert noget jeg skal vende mig til - men det var rigtig dejligt at snakke med dem alle sammen!!!
I dag, onsdag den 11. sept. 2013 har jeg haft boernene alene. Det gik helt fint og de gjorde som de skulle. Gus glemte godt nok sine lektier hjemme, paa trods af at jeg havde spurgt ca 100 gange om de alle sammen havde husket deres lunchbox og deres lektier.
Efter jeg fulgte dem i skole lagde jeg mig ud i haven og noed solen. jeg laeste i min bog og fik slappet af. Det var rigtig dejligt. Om en lille time skal jeg koere pigerne til svoemning og Norm koere Gus til fodbold..
Jeg har bil til raadighed hver dag hele det her aar, saa det er rigtig dejligt at jeg kan koere downtown eller koere til skole (naar jeg skal til at have mine kredits)
I morgen har jeg helt fri.. glaeder mig til at kunne sove lidt laengere end 06.30 og komme ud og se noget af Seattle. Tror Tracy arbejder hjemme i morgen, saa haaber hun har lidt tid til at vise mig byen, eller ihvertfald hvilken vej jeg skal gaa.
Jeg vil runde af for nu, med et - jeg har det godt, selvom jeg savner at vaere hjemme..
jeg skal se om jeg kan faa tid inden for den naermeste fremtid til at skrive lidt mere om hvad jeg oplever og hvordan her ser ud.. Der skal nok ogsaa komme nogle billeder..
Kys og Kram
Love from Stine
No comments:
Post a Comment