Puha - dagen i dag startede rigtig dårligt. Jeg vågnede klokken 5 og kunne ikke sove mere. Tror det er fordi jeg har sovet så meget de sidste par dage.
Børnene har heldigvis rigtig nemme her til morgen, så det var ikke noget problem at gøre sig klar og komme i skole.
Vi spiste morgenmad på skolen fordi det var cinnemon Rolls dag så det ville de ikke gå glip af :) vi spiser morgenmad på skolen hvergang der er cinnemon Rolls, men det er da også lækkert morgenmad!
Efter jeg var kommet hjem lagde jeg mig ind i sengen for at se en film men så faldt jeg i søvn igen. Jeg sov næsten helt indtil Tracys mor og far kom. De skal være her indtil thanksgiving morgen. Da jeg gik ud og sagde Hej kom Paul, faren, over til mig og gav mig hånden og sagde Hej. Han er helt vildt flink og rigtig nem at snakke med. Mormor sagde ikke noget til mig før de havde været der i en time. Jeg satte mig ind på værelset igen for at skrive dagbog og da jeg var færdig gik jeg ud i køkkenet og snakkede med dem. Jeg ved stadig ikke hvad mormor hedder men de er begge to rigtig rare at være sammen med, så jeg kan godt overskue de skal være her hele næste uge hvor børnene har fri fra skole.
Mormor og jeg kørte til skolen og hentede børnene og de blev rigtig overraskede og super glade for at se hende. Da vi kom hjem sagde de Hej til morfar og hyggede sig i stuen. Jeg fik ordnet en masse vasketøj så det var dejligt. På et tidspunkt sad vi alle sammen i sofaen mens mormor læste historie og det savnede jeg virkelig at være hjemme. Jeg begyndte at græde og blev nødt til at gå ind på mit værelse for at de ikke så det.
Norm kom først hjem fra arbejde klokken 5 og så tændte han ellers ovnen og gjorde klar til pizza.
Vi så monsters vs alians og den var faktisk rigtig god. Efter børnene og mormor og morfar var gået i seng satte vi os til at se en eller anden mærkelig film og vi faldt alle sammen i søvn på sofaen. Da filmen var færdig gik vi i seng og nu ligger jeg her og kan ikke sove.
Jeg har lige set en julefilm så nu er julestemningen ved at være fremme (selvom Norm har en regel om at der ikke må være noget jul overhoved før efter thanksgiving)
Lige nu ligger jeg og ser afsnit af Hanna Montana på netflix. Det er nu meget rart når man ikke kan sove.
I morgen skal jeg mødes med Julia klokken 11 downtown til brunch og ved 3 tiden skal jeg ses med Aaron, Ataur, Eli og en anden af deres venner. Der er ikke nogen af dem der er Au Pairs så samtalerne kommer til at handle om andet end hvor gamle end børn er og hvor meget man arbejder.
Når nu er klokken snart 00.00 og jeg vil se om jeg kan få noget søvn!
Lots of love
Stine

No comments:
Post a Comment