Så er det blevet den 3 juli 2014 og det betyder at jeg lige
nu sidder på flyet på vej til New Hampshire med familien. Jeg er sikker på at
vi nok skal få en rigtig god tur og indtil videre har børnene været helt fine
og have med på flyet. De sidder med hver deres iPad, spiller spil og ser film.
Klokken er 11:35 og vi har fløjet i omkring 2 timer hvilket betyder at vi har
omkring 3,5 timer foran os endnu. Jeg elsker dog at jeg på trods af at jeg er
langt over skyerne stadig har mulighed for at gå på internettet og se film på
mi computer! J
Jeg oplader først dette indlæg når jeg sidder i flyveren på
vej tilbage til Seattle så det her bliver en slags dagbog over mine 10 dage med
familien.
Det skal lige siges at der i dag kun er 10 dage til at far,
Matilde og Jesper kommer og besøger mig og at jeg i dag ikke har set dem i
virkeligheden i 10 måneder. I dag er det nemlig 10 måneder siden at vi stod i
lufthavnen i København og skulle sige farvel. 10 måneder der er gået sindssygt
stærkt og 10 måneder med de bedste minder og oplevelser jeg aldrig vil glemme.
Men ja, vi sidder i flyet og jeg håber at jeg på et
tidspunkt bliver så træt at jeg kan sove lidt. I går tog jeg hjem til Mathias
klokken 6pm uden at have pakket min kuffert (DUMT) og tog ikke hjem før klokken
12:30am (RIGTIG DUMT) for at pakke min kuffert og rydde lidt op til at huset
bliver overtaget af danskere den 11 juli. Jeg endte med først at gå i seng
klokken 3am og mit ur ringede klokken 5:30am. Ikke meget søvn til mig. Når men
jeg stod op, gik i bad, spiste morgenmad og hjalp Norm og Tracy med at få
pakket de sidste ting sammen inden Limousine firmaet kom og hentede os klokken
7. Det tog 30 minutter og kører ind til lufthavnen og inden vi fik set os om
sat vi alle sammen og ventede på at vi skulle gå om bord. Børnene er alle
sammen meget spændte på at komme over og se deres fætre og kusiner – og jeg er
selvfølgelig også rigtig spændt på at se hvordan det er over på østkysten.. det
bliver fedt at kunne sige jeg også har været der.
-
Så er vi endelig kommet frem til Tracys forældre hvor vi
skal sove i nat. Jeg ved ikke om vi skal sove her mere end en gang, men vi skal
i hvert fald sove her i nat. Klokken er 10:30pm og børnene er stadig helt oppe
og køre. Det regner og tordner helt vildt – og det minder mig lidt om de gange
vi har haft tordenvejr hjemme i Danmark hvor vi har siddet inde i stuen i helt
mørke og drukket te, eller hvor vi har siddet ude under halvtaget og spillet
kort og hygget os. Tordenvejr får mig altid til at tænke på det, og den
historie med Farmor, hvor vi bare skulle vende bordet. Jeg kan ikke engang
huske om det bare regnede eller om det også tordnede, men det er i hvert fald
en ud af meget der bringer gode familie minder frem. (som jeg savner)
Til jer der har været hjemme i Norm og Tracys hus i Seattle,
og ellers bare jer der ved hvordan der ser ud med rod – jeg kan fortælle jer at
det rod kommer fra Norms familie og ikke fra Tracys forældre. De bor i et kæmpe
stort hus i Bedford NH (New Hampshire). Lyse vægge i hele huset og her er rent
og pænt. Alle møblerne er fine og det er meget amerikansk. Jeg ved godt at Fox
familien har 3 børn der også roder derhjemme – men det meste af rodet kommer
fra Norm eller Tracy.. Det er lidt sjovt at det er så anderledes synes jeg.
Lige nu ligger jeg i min seng inde på et værelse sammen med
Molly og Charlie. Jeg håber virkelig de har tænkt sig at sove længe i morgen,
ellers bliver det en meget laaaaaang dag..
-
Anden dag hos Tracys forældre er overstået og det er stadig
hyggeligt. I går regnede det og derfor kørte vi i biografen og så How To Train
Your dragon 2 sammen med en anden familie og deres barn som Norm og Tracy
kender. Det var en ret god film, men lang og jeg var træt. Det resulterede så i
at jeg faldt i søvn i biografen – men kun 15 minutter eller sådan noget. Om
aftenen tog jeg ud og spiste aftensmad med 2 danske piger som bor herover på
østkysten. Den ene var Mia, som jeg rejste med fra Danmark. Det var ret sjovt
at se hende efter 10 måneder og snakke om hvordan vores år har været indtil videre.
+ at det var dejligt at komme lidt væk fra familien.
I dag, lørdag den 5 juli har vi været ved stranden med samme
familie som i går og efter nogle timer der var vi ude på vandet i deres båd.
Det var rigtig lækkert og her er virkelig skønt. Vejret har været dejligt og
jeg er klar til at tage til Lake Winnipesaukee i morgen.. Der skal vi være i en
uge sammen med Tracys søskende og deres familier. Jeg håber det bliver hyggeligt
og at vejret bliver godt.
Tracys forældre bor i et lækkert område og lige ud til en sø, så her til aften efter vi havde spist aftensmad gik vi ned til søen og fangede frøer. Da vi skulle til at starte ledte jeg efter normal størrelse frøer, men da jeg kom derned fra frøerne KÆMPE STORE!!! Jeg troede at jeg var totalt sej og bare kunne tage dem med hænderne, men jeg går ud fra at jeg er blevet mere kylling med alderen…
Tracys forældre bor i et lækkert område og lige ud til en sø, så her til aften efter vi havde spist aftensmad gik vi ned til søen og fangede frøer. Da vi skulle til at starte ledte jeg efter normal størrelse frøer, men da jeg kom derned fra frøerne KÆMPE STORE!!! Jeg troede at jeg var totalt sej og bare kunne tage dem med hænderne, men jeg går ud fra at jeg er blevet mere kylling med alderen…
-
Morgenen efter tog vi ned i golfklubben og spiste lækker
morgenmad og da vi kom tilbage pakkede vi bilen og kørte mod Lake Winnipesaukee
hvor vi skal være hele ugen. Jeg synes det var lidt mærkeligt da vi først kom,
for jeg kender jo ikke nogen – og børnene løb straks afsted for at lege med
deres fætre og kusiner. Efter et par timer og alle var ankommet var det bedre
og langt mere afslappende.
Huset der er blevet lejet er gigantisk og der er 35 senge
fordelt i et kæmpe hus, et lidt mindre hus og et endnu mindre. Grunden er
dækket med træer og det er lige ud til vandet. Ved 3 sider af huset er baghaven
søen så det er helt perfekt. Nogle af Tracys brødre var ude og prøve og
vindsurfe og de snakkede om at vi tirsdag eller onsdag skulle ud og prøve
vandski.
I dag mandag har det været mega lækkert vejr hele morgenen
og formiddagen, men her klokken 4 begyndte det at regne lidt hviket giver lidt
luft og forhåbentlig får nogle af myggene og fluerne til at forsvinde. Det er
rigtig hyggeligt at være her, men jeg kan ikke rigtig lade være med at glæde
mig til på søndag hvor jeg flyver tilbage til Seattle og får lov til at se far,
Matilde og Jesper igen!!! JEG KAN SLET IKKE VENTE!!!!
-
I dag er det onsdag og jeg har været ude og prøve og stå på
vandski.. jeg kom op af vandet, men jeg kunne ikke komme op og stå. Det var så
hårdt + at mine ski var lidt for store – så det gjorde det bestemt ikke
nemmere.. men det var mega sjovt og Tracys brødre siger at jeg nok skal komme
op og stå i morgen efter et par forsøg.. jeg er ikke helt sikker på at de har
ret, men jeg håber det.
Efter vi havde prøvet at været på vandski sad jeg sammen med
2 af Tracys brødre og deres koner og snakkede.
Det er meget nemmere for mig at snakke med dem og de er meget mere
friske og sådan ”normale” eller hvad man kan sige. Jeg skal helt sikkert besøge
Tracys anden yngste bror og hans familie. De behandler mig så godt og har sagt
at det kunne være lækkert hvis jeg kunne være deres Au Pair næste år.. det
kunne være fedt - for på den måde blev
jeg i deres familie, men bare ikke med the Fox family..
Norm har slet ikke været til at holde ud på den her tur ..
han har arbejdet hele tiden og brokket sig over hvor varmt det er, at øllene
ikke er kolde nok, at døren ikke bliver lukket rigtigt, at der er meget larm, at
hans bukser som han lige er hoppet i vandet med ikke er tørre så han kan gå ind
og arbejde videre, at børnene ikke spørger ham om lov hver gang de vil noget osv
osv …. DET ER IKKE TIL AT HOLDE UD …. I dag var det vores familie til at lave
mad og lige pludselig ”vågner” hn op fra de døde og kommer og skal bestemme det
hele .. arrrrgh!! Glæder mig til at komme lidt væk fra ham må jeg nok indrømme.
Kun 4 dage til jeg ser min egen familie igen!!! YAIIIIIHHHH….
-
Så blev det endelig søndag den 13 og jeg sidder nu i det
sidste fly på vej fra Atlanta til Seattle (efter en masse rod – men det kommer
jeg til) ..
Det skal lige siges at vi lørdag aften fik hel hummer til
aftensmad, hvilket var helt utrolig lækkert! Jeg sad ved samme bord som Norm og
han sad og spiste det som en eller anden gris. Han havde sat servietten op i
trøjen som en hagesmæk og ikke noget med at bruge det værktøj man får som hjælp
– nej nej nej – han brugte bare hænderne (ikke engang kun fingrene) og det var
meget u charmerende at se på. Men nok om det – hummer er da bare for godt!
Når, men jeg sidder altså på mit sidste fly mod Seattle
efter en lang men god ferie sammen med Tracys familie. Tracys brødre og især
deres koner er alle sammen super søde og jeg håber bestemt ikke det er sidste
gang jeg ser Tracys anden yngste bror Jeff, hans kone Kari og deres 3 børn Cole
(15 år), Cooper (13 år) og Perry (10 år). Den brugte jeg rigtig meget tid
sammen med (især Kari) og de spurgte om jeg ville komme og besøge dem en uges
tid hvis jeg havde ferie på noget tidspunkt – hvilket jeg selvfølgelig helt
vildt gerne vil!
Boston (2:45) – Atlanta (5:48) Atlanta (7:24) – Seattle (9:34)
Flyvningen har indtil videre har som sagt været noget rod.
Jeg ankom til lufthavnen i Boston til tiden og alt gik godt. Vi lettede og det
hele så fint ud – lige indtil de sagde at vi skulle nødlande for at tanke
benzin på flyet. Vi var den by vi tankede i lå 15 minutters flyvning fra
Atlanta, men så langt kunne vi åbenbart ikke flyve. Så vi landede i den
forkerte by omkring 5:50 og kom ikke af sted igen før 6:40. Det tog kun 15
minutter at komme derfra til vi landede i Atlanta som var planen, men da vi
landede var der ikke plads til at vi kunne komme ind og parkere så vi holdte
ude midt i det hele og ventede.
Det
er altid sådan når man flyver at man enten sidder ved siden af en som er mega
irriterende, børn bag en der sparker på ryglænet eller en baby der græder hele
turen. Jeg sad ved siden af en rigtig flink ældre mand, hvis kone hedder Helen
og de bor i Atlanta. De har en datter som bor i Boston, en anden datter som bor
i en lille by jeg ikke kan huske navnet på i New Hampshie og en søn der bor i
New York og er designer. Som i nok kan forstå kan flinke mennesker på et fly
også gå hen og blive lidt irriterende. Jeg sad og så film på min iPad med
høretelefoner i ørene og han blev seriøst ved med at stille spørgsmål om alt
muligt for så bagefter at fortælle alle hans historier. Han endte med at give
mig hans datters nummer der bor i Boston og hans eget hvis jeg nogen sinde
kommer dertil og mangler et sted at bo.. Når men altså vi lander i Atlanta og
kan først komme af flyet 7:30. Jeg løber over til den anden gate for at nå mit
andet fly, men næsten lige i det jeg kommer der over lukker døren. Hende damen
der arbejdede der sagde at der var en fly regel om at når døren er lukket kan
den ikke åbnes igen.. øv!!
Jeg gik hen til sådan noget om bookning af bilet ting og
scannede min billet. Hende lige foran mig kom fra samme fly og skulle også til
Seattle men det fly hun blev sat på havde først afgang i morgen tidlig. Jeg var
så bange for at det var det samme med min billet, men da jeg scannede den stod
der at min afgang var 8:40 og at jeg havde fået en første klasse billet i
stedet for. En opgradering er ikke helt ringe endda. Jeg fandt et sted at købe
noget vand og nogle nødder og så passede tiden ellers med at jeg som den første
skulle gå om bord på flyet.
Da jeg kom ind og havde fundet min plads kom der straks en
hen og spurgte om jeg ville have noget at drikke, så inden der overhoved var
andre mennesker på flyet sad jeg med iskold danskvand og ventede. Da alle var
kommet på plads og vi havde fløjet i en halv times tid kom de og spurgte om jeg
ville have en sandwich, hvilket jeg selvfølgelig sagde ja til. Jeg har altid
sagt jeg ikke kan lide fly-mad, men det her var godt nok lækkert altså! Jeg
spiste af rigtig tallerken, med kniv og gaffel og drak mit vand af rigtig glas.
Det er godt nok lidt af en oplevelse af flyve med første klasse. Sædet er så
stort at hvis jeg krøller mig sammen til en lille bold kan jeg ligge hoved på
armlænet og faktisk sove ret behageligt – måske man bare skulle begynde at
flyve med første klasse??????
Der er omkring en time tilbage af flyveturen og jeg glæder
mig helt vildt til at komme tilbage til lufthavnen og se far, Matilde og
Jesper. Nu er det jo altså lige om lidt … under en time.
59 minutter … 58 minutter … 57 minutter … 56 minutter
Lots of Love
Stine Asmussen
No comments:
Post a Comment